Eftersynsaftale - to typer
Holm og Halby tilbyder at efterse dit BioTek mikropladeudstyr. Som hovedregel anbefaler vi, at eftersyn foretages en gang om året. Men alt afhængig af behov og produkttype bør eftersyn foretages hyppigere – især hvis ønsket eftersyn skal indeholde performance tjek er det en god ide at få gennemført eftersyn oftere.
Overordnet tilbyder vi to former for kontrol: Et almindeligt eftersyn og et udvidet eftersyn.
Almindeligt eftersyn
Det almindelige eftersyn indeholder en kontrol af udstyrets funktionalitet i forhold til specifikationer og visuel kontrol af eventuel dispensering og aspiration. I forbindelse med et almindeligt eftersyn udfærdiges en rapport, der beskriver udstyrets tekniske stand.
Fordelen ved at få gennemført et almindeligt eftersyn er, at du minimum én gang om året får bekræftet, om dit udstyr fungerer korrekt i henhold producentens specifikationer. Dit udbytte ved det almindelige eftersyn er således trygheden i, at dit udstyr fungerer efter hensigten.
Når du tegner en eftersynsaftale med Holm & Halby, bliver dit udstyr registreret i vores servicesystem. Derefter behøver du ikke at tænke på mere. Det periodiske eftersyn vil blive koordineret af vores kundecenter og udført til den aftalte termin.
Ved konstatering af fejl på instrumentet forespørges du, om reparation ønskes. Udskiftning af dele og den tid, der medgår til at reparere dit udstyr faktureres efter regning med mindre andet er aftalt.
Udvidet eftersyn – Almindeligt eftersyn inklusiv performance tjek
Arbejder du i miljøer, hvor den visuelle kontrol af dispensering og aspiration ikke er nok, tilbyder vi at gennemføre en udvidet væskekontrol – et såkaldt performance tjek alias PQ.
Fordelen ved den udvidede kontrol er, at du ud over kontrol af, om dit udstyr fungerer i henhold til producentens specifikationer, hvor den visuelle kontrol blot er vejledende, modtager detaljerede data baseret på faktiske præstationstjek. Det giver dig øget tryghed med dokumentation baseret på netop dit udstyrs præstationsniveau.
Bemærk: Ved udvidet eftersyn af mikropladevaskere skal du stille en absorbancelæser med 630 nm og 405nm eller 450 nm samt digitalvægt til rådighed. Og hvis absorbanslæseren ikke er fra Holm og Halby eller Biotek, kan det forekomme, at du også skal stille personale til rådighed i forbindelse med betjening af absorbanslæseren.
Certificering
Holm & Halby serviceteknikere er certificeret af producenten til at udføre dette servicearbejde.
Du kan bestille servicetilbud i vores kundecenter på tlf. 4326 9400 eller du kan bestille servicetilbud her