Arbejdsmiljøpolitik for Holm & Halby A/S

Et godt arbejdsmiljø er en forudsætning for, at Holm & Halby kan skabe et godt resultat for vores virksomhed og vores medarbejdere.

Holm & Halby vil sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø for alle ansatte og dermed sikre, at virksomheden er en attraktiv og sikker arbejdsplads.

Hos Holm & Halby tror vi på, at et godt arbejdsmiljø giver mere engagerede og tilfredse medarbejdere samt et lavere sygefravær. Det er vigtigt for os, at god trivsel er i fokus - et godt psykisk arbejdsmiljø prioriteres højt.

Holm & Halby er en virksomhed, der sælger sikkerhedsudstyr som sikrer en høj grad af forebyggelse hos vores kunder - det vil vi også leve op til internt i virksomheden.

Holm & Halby vil:

  • Overholde arbejdsmiljølovgivning og myndighedskrav, og sætte egne standarder, hvor det er påkrævet
  • Tilrettelægge arbejdet således at der skabes et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor den enkelte medarbejder trives og udvikles
  • Forbedre arbejdsmiljøindsatsen løbende, således at der skabes et godt fysisk arbejdsmiljø, hvor medarbejderne er udsat for et minimum af skadelige påvirkninger
  • Inddrage arbejdsmiljøforhold i beslutninger om større investeringer og udvidelser
  • Holm & halby vil forebygge, at arbejdsulykker og arbejdsmiljømæssige belastninger finder sted
  • Holm & Halby vil uddanne vores kunder i det sikkerhedsudstyr, vi sælger, bl.a. Laf-bænke, med henblik på at forebygge sundhedsskadelige belastninger. Holm & Halby vil sikre en høj grad af information til vores kunder
  • Holm & Halby sikrer at modtagelse, håndtering og bortskaffelse af laboratorieudstyr foretages på en sådan måde, at hverken personer eller miljø belastes
  • Personsikkerhedserklæringer er en væsentlig det af det forebyggende arbejde i forhold til vores teknikere

Alt i alt er det vigtigt for Holm & Halby, at det daglige arbejde såvel internt i virksomheden som eksternt hos kunder foregår i et sundt og sikkert arbejdsmiljø samt at Holm & Halby i samarbejdet med vores kunder
prioriterer et godt arbejdsmiljø højt.

Holm og Halbys OHSAS 18001 ledelsessystem omfatter:

  • Rådgivning, projektledelse, uddannelser og support af laboratorieudstyr
  • Salg, Service og reparation af laboratorieudstyr
  • Sagkyndig virksomhed for installation, reparation og service af køleanlæg

Vores miljø og arbejdsmiljømål er varierende fra år til år, da de bliver fastlagt og indfriet løbende, som ved en APV gennemgang hver 3. år samt ved miljørundering hvert år. Alt dette bliver nedfældet i en årlig miljø/arbejdsmiljø drøftelse.

Formålet med denne procedure er, at sikre at Holm & Halby arbejder aktivt for at nå fastsatte miljø- og arbejdsmiljømålsætninger.

Holm & Halby vil stræbe efter at være en virksomhed, som tænker arbejdsmiljø ind i alle led, lige fra vores egne medarbejderes hverdag, fra den måde vi udfører service på hos dig som kunde, til den rådgivning, vi giver vores kunder i deres daglige brug af instrumenter købt hos Holm & Halby.

Download dansk OHSAS18001 certifikat her (PDF)

Download engelsk OHSAS 18001 certifikat her (PDF)

Holm-Halby.dk

Tlf.: 4326 9400

Vallensbækvej 35
DK-2605 Brøndby

Nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få info om Seminarer mv.

iso

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Copyright © 2017 | Holm & Halby A/S