Laboratoriefrysere til døren

I mere end 25 år har Holm & Halby haft mulighed for en døgnsikkerhedsaftale for laboratoriefrysere, så uvurderlige prøver ikke mistes ved et uheldigt nedbrud. Vi er altid klar til at rykke ud med en nedkølet fryser fra mere end 25 lokationer i Danmark.

Bryder en fryser ned uden for dagtimerne, er Holm & Halby klar til at rykke ud med en allerede nedkølet lejefryser fra mere end 25 lokationer i Danmark. Det betyder, at man med en døgnserviceaftale ikke risikerer at miste uvurderlige prøver ved et uheldigt nedbrud.

LAF 1150X600 14

Fryser for fuld udrykning
Rykker vi ud på baggrund af en døgnserviceaftale, er det selvsagt vigtigt, lejefryseren kan komme ud til kunden tidsnok til at redde prøverne fra at blive kontamineret. Og det kan indimellem godt være en hæsblæsende situation. En af disse situationer oplevede Henning Christoffersen, der er teknisk chef hos Holm & Halby, for et par år siden: ”Vi blev ringet op af politiet sent om aftenen, fordi de skulle lave et kontrolleret indbrud i et af vores lejefrysercentre. Falckmanden, der skulle hente en fryser, havde nemlig smidt nøglen væk, så de ikke kunne komme ind. De endte med at få fat i mig, fordi jeg boede tæt på og havde en nøgle. Da jeg kom, holdte der tre politibiler, to Falck-biler og en chauffør, der skulle fragte fryseren til kunden, foruden lokalnyhederne! Jeg kunne bare smutte igennem mængden og låse døren op.” Kunden fik heldigvis sin fryser i god tid.

Forsikring for fremtiden
”Selvom vi har den her døgnserviceaftale, er vi jo ikke interesseret i, der bliver brug for at rykke ud midt om natten. Vi vil helst sørge for, at fryser-ne er godt vedligeholdt. Derfor får alle, der har en døgnsikkerhedsaftale også et årligt eftersyn”, siger Charlotte Schou Madsen, der er produktchef hos Holm & Halby.
Med Danmarks største serviceafdeling inden for laboratorieudstyr er kvaliteten af service i højsædet hos Holm & Halby. Her er serviceteknikerne alle specialuddannede og certificerede til at udføre service, kalibrerings- og dokumentationsarbejde.

Copyright © 2019 | Holm & Halby A/S