Life Science Produktspecialist/Salgskonsulent

Salg & rådgivning om tekniske laboratorieløsninger indenfor Life Science

Som produktspecialist/salgskonsulent får du din egen produktportefølje som består af en række stærke brands, der dækker løsninger indenfor cellebiologi og fermentering.

Det bliver dit ansvar at sikre salget af dine produkter til både eksisterende og nye kunder. Du får ansvaret for hele salgsprocessen fra den indledende dialog til den afsluttende kontraktforhandling med kunden.

En central del af dit arbejde er at kunne skabe faglig tryghed og respekt hos dine kunder og at kunne indgå i en faglig dialog om deres behov. Du vil i jobbet opbygge og vedligeholde tætte relationer til dine kunder baseret på vidensdeling, troværdighed og teknisk information, hvorfor det er vigtigt at du holder dig opdateret om aktuelle nyheder og trends indenfor dit produktområde.

En vigtig del af dit ansvar er at være tæt på dine kunder og dermed involveret når de overvejer investeringer i nyt udstyr. Du vil derfor bruge en del tid på at følge op på og sikre fremdriften i salgsprocessen, både internt og eksternt, så alle bolde kommer i mål og salgsbudgettet indfries. Dit arbejde omfatter derfor alt fra at planlægge og gennemføre salgsaktiviteter, opfølgning på forespørgsler, kundebesøg, behovsafdækning, udarbejdelse af tilbud - og forhandling.

Du bliver i jobbet en del af et team, der har et tæt samarbejde omkring kunderne og hvor man løfter i flok. Virksomheden har lange og tætte relationer til sine kunder. Der investeres i udvikling af medarbejderens personlige og faglige kompetencer og man arbejder i udpræget grad med fleksibilitet og frihed under ansvar. Foruden en stærk virksomhedskultur og et godt socialt miljø tilbydes der i jobbet en fast lønpakke med bonus, firmabil, pensionsordning samt sundhedsforsikring.

Du bliver en del af den danske salgsstyrke og vil referere til salgschefen. Arbejdssted er i Vallensbæk, Storkøbenhavn mens salgsansvaret dækker hele landet.

Din baggrund/erfaring
Du har enten fra din uddannelse eller fra praktisk erfaring i et laboratorie et indgående kendskab til cellebiologi og fermentering. Du har desuden erfaring med salg af løsninger og ved hvad det kræver at opbygge og vedligeholde en pipeline. Du trives med at færdes hos dine kunder og har en oprigtig interesse i at skabe relationer og i at sælge løsninger gennem samarbejde.

Det er vigtigt at du er en god kommunikator der formår at præsentere og formidle dit budskab til forskellige målgrupper. Det er vigtigt at du kommunikerer flydende og fejlfrit på både dansk og engelsk.

Som person er du energisk og social og har en god evne til at komme i kontakt med beslutningstagere såvel som brugere. Du er en engageret person, der på en troværdig måde kommer igennem med dine budskaber. Du tænker kreativt og agerer proaktivt forretningsorienteret, og er således i stand til at vedligeholde og udvide markedet. Du arbejder effektivt, struktureret og resultatorienteret og motiveres af at samarbejde i teams.

Du vil desuden karakterisere dig selv som glad, entusiastisk og humoristisk og som en person der bidrager til den gode sociale stemning både på kontoret og hos kunderne.

Din ansøgning
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Camilla Treschow fra CSA CPH www.csa-cph.com på 4127 1257. For at søge stillingen sender du blot CV til følgende mail cts@csa-cph.com

 

 

 

 

Holm-Halby.dk

Tlf.: 4326 9400

Vallensbækvej 35
DK-2605 Brøndby


INCUBA Science Park
Brendstrupgårdsvej 102
8200 Aarhus N

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbreve med nyt om leverandører, tilbud på produkter og berigende artikler samt invitationer til seminarer og uddannelse.

iso

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Copyright © 2019 | Holm & Halby A/S