Teknisk produktspecialist

- salg af partikeltællere, isolatorer og LAF (BSC)

Brænder du for at give kunder de bedste løsninger indenfor renrum og sterile miljøer? Forstår du at skabe stærke tillidsfulde relationer med din tekniske rådgivning og at anvende det i salg? Så kan det være dig vi søger.

HH-Linkedin _1200x 627-Stilling -1


Som produktspecialist vil du med din ekspertise og kompetente rådgivning, sikre salg af løsninger indenfor steril- og renrum med fokus på partikeltællere, isolatorer og LAF (BSC). Målet er, at skabe den rigtige løsning ud fra en faglig dialog om kundens behov.

Du vil i jobbet opbygge og vedligeholde tætte relationer til dine kunder baseret på vidensdeling, troværdighed og teknisk information, hvorfor det er vigtigt at du holder dig opdateret på nyheder og trends indenfor fysisk indretning, IT-landskab, processer, arbejdsmiljø, samt nødvendige sikkerhedsstandarder og dokumentationskrav i udarbejdelsen af den optimale løsning.

En vigtig del af dit ansvar er at være tæt på kunder og involveret i deres overvejelser om nyt udstyr. Dit arbejde vil dermed omfatte alt fra planlægning og gennemførelse af salgsaktiviteter, opfølgning på forespørgsler, kundebesøg, løbende behovsafdækning, udarbejdelse af tilbud og forhandling.

Du vil arbejde tæt sammen med tre kollegaer i team CleanZone - og ligesom 2 andre salgsteams refererer I til salgschefen. Der er et tæt samarbejde omkring kunderne, hvor indstillingen er, at man løfter i flok. Virksomhedskulturen er kendetegnet af et åbent og uformelt socialt miljø med en fælles faglig stolthed i at levere den bedste service til kunderne.

Arbejdsstedet er i Brøndby, Storkøbenhavn, og dit kunde- og salgsansvar dækker hele landet.

Din baggrund og erfaring
Du har praktisk erfaring med renrum, gerne indenfor Pharma i en rådgivende eller produktionsmæssig funktion. Du trives med at færdes blandt kunder og har en oprigtig interesse i at skabe relationer og sælge løsninger gennem samarbejde. Generelt forestiller vi os at du har:

  • Erfaring med teknisk salg og/eller rådgivning indenfor laboratorieløsninger
  • Erfaring med og interesse for online partikelovervågning og -måling i rent/sterilt miljø
  • Indsigt i arbejde med GMP/GLP-krav og forståelse for renrums standarder og tilhørende terminologi
  • Kendskab til 21 CFR Part 11 Compliance
  • Kendskab til Pharma IT-krav og regelsæt

Personlig profil
Du er en udadvendt og imødekommende person, som er god til at skabe gode relationer. Du kommunikerer på både dansk og engelsk og formår at formidle dit budskab til forskellige målgrupper. Du er proaktiv i tilegnelsen af ny viden og har et selvstændigt drive og en struktureret tilgang, der sikrer at du når i mål. Du er indstillet på at løse udfordringer i fællesskab og mener,at  de bedste resultater skabes gennem samarbejde.

Lyder det som dig?
Send gerne dit CV Camilla Treschow fra CSA-CPH til følgende mail cts@csa-cph.com. For yderligere information eller spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Camilla på tlf. 41 27 12 57.

Holm-Halby.dk

Tlf.: 4326 9400

Vallensbækvej 35
DK-2605 Brøndby


INCUBA Science Park, Skejby
Palle Juul-Jensens Boulevard 82
8200 Aarhus N

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbreve med nyt om leverandører, tilbud på produkter og berigende artikler samt invitationer til seminarer og uddannelse.

iso

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Copyright © 2020 | Holm & Halby A/S