Godt nytår – og tak for det gamle

2019 blev et spændende år med rigtig mange nyheder og aktiviteter i Holm & Halby. I maj opkøbte vi og fusionerede med firmaet LaboRen, så vi nu yderligere har udvidet vores renrums ekspertise i team CleanZone med renrums artikler. I foråret indgik vi også aftale med den danske producent af sikkerheds-/LAF-kabinetter fra LaboGene.

Godt nytår – og tak for det gamle

Kombinationen af Holm & Halby som Danmarks største forhandler og serviceudbyder af sikkerhedskabinetter, og Danmarks største producent af de kendte ScanLaf sikkerhedskabinetter, stiller os i en unik position på dette marked, til stor gavn for vores kunder.

Vi deltog i september i life science branchens helt nye messe, DiaLabXpo. Et rigtig flot, nyt mødested for en branche, som med den store udvikling den har haft og vil have fremadrettet, har brug for netop dette samlepunkt i årene fremover.

Sidst på året havde vi premiere på vores nye LAF seminar med Virtual Reality (VR) teknologi, som vi glæder os til at afholde mange flere af i det nye år. 2019 blev også året hvor vi sagde goddag til en lang række nye dygtige kolleger i både salg, teknisk service, kundecenter samt administration, så vi står endnu bedre rustet til fremtiden.

Hvad byder fremtiden på
Væksten i dansk life science kaster ikke kun ordrer af sig til sektorens leverandører. Vil man lege med i life science-eventyret, skal man også være klar til at påtage sig et ansvar for, at udviklingen af dagens og fremtidens medicin sker korrekt og forsvarligt.

Vi leverer og servicerer laboratorieudstyr til store dele af life science-området, indeholdende mikro- og cellebiologi samt proteinforskning. Life science-området er for os vokset som forretningsområde, og det samme er fokus på certificeringer, regulativer og arbejdsmiljøforhold forbundet med de produkter, som vi leverer.

Inden for de sidste 10 år er der sket en voldsom stigning i mængden af udefra kommende krav til pharma-verdenen. Vi tror på, at jo bedre vi som leverandør er til at følge med i nye krav til renhed, dokumentation, sporbarhed, akkreditering, certificeringer, og hvad der ellers gælder inden for life science-området, jo mere unikt står vi på markedet – og netop det vil vi have fokus på, ikke kun i det nye år, men i det nye årti.

Vi glæder os rigtig meget til 2020 - og til at møde dig i laboratoriet.

Godt Nytår

Morten Dyrner

Adm. Direktør


TILMELD NYHEDSBREV

Modtag vores nyhedsbreve med nyt om leverandører, tilbud på produkter og berigende artikler samt invitationer til seminarer og uddannelse.

Holm-Halby.dk

Tlf.: 4326 9400

Vallensbækvej 35
DK-2605 Brøndby


INCUBA Science Park
Brendstrupgårdsvej 102
8200 Aarhus N

Nyhedsbrev

Modtag vores nyhedsbreve med nyt om leverandører, tilbud på produkter og berigende artikler samt invitationer til seminarer og uddannelse.

iso

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Copyright © 2019 | Holm & Halby A/S