GCMS-HS analyse af spirituslevn fra det svenske regalskib Kronan

Regalskibet Kronen var et svensk krigsskib, der fungerede som flagskib for den svenske flåde i 1670’erne. Da det blev bygget, var det et af verdens største søfartøjer. Men efter fyrre års tjeneste gik skibet på grund i hårdt vejr under slaget ved Öland mod Danmark den 1. juni 1676.

Længe lå det på havets bund, men i august 1980 blev vraget af Kronan bjerget fra 26 meters dybde, 6 km sydøst for Öland. Der er siden fundet mere end 30.000 artefakter* i vraget.

Holdet og udstyret bag analyserne
Kristin Akilleson fra Shimadzu i Sverige har med sin baggrund som applikationsspecialist inden for GC/GCMS og Spektro stået for den omfattende analyse af disse fund fra vraget. Professor Björn Lindeke, som var den, der kom med prøverne til Shimadzu og har arbejdet med Kalmar Museum og Kronen-artefakterne i lang tid og Nils-Otto Ahnfelt, der er forsker ved Uppsala Univer-sitetet, deltog også i arbejdet. GCMS -Headspace analyserne blev udført i Shimadzu´s laboratorier i Uppsala ved hjælp af en Shimadzu GCMS QP2010 Ultra med (HC) 20 samt Shimadzus Flavor and Fragrance MS bibliotek, FFNSC.
For yderligere information om analyserne kan Kristin kontaktes på akilleson.k@shimadzu.se

Vasa 1150X600 9

Fundene
Blandt de artefakter, der blev samlet fra Kronan, blev otte væsker analyseret. Disse blev fundet i forseglede tinflasker, som man ser på billedet på næste side. De første analyser af væskerne i flaskerne viser, at tre af prøverne bestod af spiritus, mens to prøver havde samme egenskaber som vin og de tre sidste af eddike. Resultat af vin/eddikeprøver. De kvalitative resultater fra analysen af vin og vin/eddikeprøverne kunne bekræfte de første analyser, altså at disse muligvis var vin og vin/eddikeblandinger. Ved nærmere undersøgelse viser det sig, at mange af forbindelserne, der kunne findes i prøverne, kan udledes ved fermentering af frugt. Acetoin, der blev fundet i prøverne, er for eksempel naturligtforekommende i æbler.

Resultat af spiritusprøver
Ved at sammenligne kiselforbindelserne som findes i disse knapt 350 år gamle prøver med prøver af nutidig cognac, whisky og grappa, virker kva-liteten af destillationen til at have været meget høj for sin tid. Der kunne desuden findes de kiselforbindelser, der er typiske i alle fermen-terede alkoholer, såsom amylalkohol, fufural, isoamylkalkohol og isobutylalkohol, hvilket også bidrager meget til smags- og lugtoplevelsen af spiritussen. En nærmere granskning af resultaterne afslører en stor forekomst af smagsforbindelser i alle tre prøver: anetol, anisol, carvon, carene, euxalyptol, fenchol, valerinsyreametylester og terpener. Af dette kan vi konkludere, at spiritussen var tilsat rigeligt med urter og planteekstrakter.

Vasa 1150X600 6

Fortidig snaps
Vi kan kun gisne om, hvilke urter og planter, der blev brugt til at krydre spiritussen, men de historiske data viser, at kommen, anis, fennikel, ros-marin, lavendel, malurt og dild typisk blev anvendt i spiritus i Sverige i 1700-tallet. Eftersom destillationsprocessen ofte var langt fra optimal i for-hold til moderne standarder indeholdte det færdige produkt typisk en høj mængde fuselolier, der forværrede smagen. Man har derfor tilsat urter og planter for at maskere den dårligt destillerede spiritus. Desuden var der en sundhedsmæssig fordel i at vælge disse krydderier, da man mente, at mange af dem havde helbredende egenskaber. Selv i dag lever denne tradition videre, og disse urter er stadigvæk ganske populære, når man giver smag til aquavit og snaps.

*Artefakt (Latin. Ars = kunst, facere = skabe) betyder ”kunstigt objekt”. Begrebet bliver anvendt på alle ting, der er skabt af mennesker, men an-vendes oftest i arkæologisk regi: En oversigt over artefakter og typer af strukturer, der findes i samme område fra den samme periode kaldes en arkæologisk kultur. Arkæologiens arbejdsområde starter med det først fundne artefakt fra Homo Habilis’ tid - studiet af menneske før den tid falder i palæontologiens arbejdsområde.

Copyright © 2019 | Holm & Halby A/S