Derfor kommer din fryser på værksted

Det er ikke nemt at få en fryser hverken ind eller ud af laboratoriet. Men i enkelte tilfælde kan det være nødvendigt. Tag et kig med ind i "Kølekirurgisk afdeling" her.

L1007871

Serviceafdelingen hos Holm & Halby får af kunder ofte stillet spørgsmålet ”Hvorfor skal min laboratoriefryser på værksted for at blive repareret. Kan I ikke bare gøre det her?”. Det er trods alt et større projekt at få flyttet de 6-800 kg tunge laboratoriefrysere ud af laboratoriet og tilbage til værkstedet. ”Vi reparerer selvfølgelig, hvad vi kan på stedet, men hvis der er noget galt i kølesystemet, så tager vi den hjem på værkstedet. Kølemiddel må man nemlig ikke bare lukke ud i atmosfæren.  Man bliver nødt til at have en kraftig udsugning på”, siger Finn Elmose, der er servicetekniker inden for køleområdet hos Holm og Halby.

 

L1007797

Kølekirurgisk afdeling
At få en fryser ned til minus 80 grader er ingen simpel sag. Der skal ret avancerede kompressorer og kondensatorer til, og er der fugt et sted i kølesystemet, skal hele systemet tømmes og renses for at undgå problemer. Desuden er tømning og erstatning af kølemiddel en langvarig proces, der kan tage op til flere dage.

På fryserværkstedet, i daglig tale kaldt kølekirurgisk afdeling, har Finn Elmose ofte rigeligt at lave: ”Jeg kan godt have gang i en fem seks reparationer ad gangen, men når fryserne er herinde i fin arbejdshøjde og med god udsugning, er jeg glad for ikke at ligge og rode på gulvet i et laboratorie hos kunden”, siger han. Henning Christoffersen, der er teknisk chef hos Holm & Halby, sammenligner et problem i kølesystemet med et motorproblem i bilen:

”Falck kunne heller aldrig finde på at sætte en ny motor i bilen, mens man holder i nødsporet på motorvejen. Bilen skal hjem på værksted”, siger Henning Christoffersen.

L1007816

Hjælp til selvhjælp
En måde kunder kan få gode værktøjer til at undgå problemer og mulige værkstedsbesøg for deres frysere, er ved at tage på et såkaldt førstehjælps kursus. Her går Holm & Halbys tekniske personale praktisk til værks og underviser i fejlsøgning, tips og tricks til forskellige frysere. Så kan kunden selv løse småfejl og forberede teknikeren, hvis problemet er ude. Og det er et enormt aktiv, siger deltagere der har været på fryserseminar førstehjælp kursus.

”Vi har undgået mange teknikerbesøg på baggrund af den viden, vi har fået på kurset. Derudover har vi også lært vores fryser rigtig godt at kende” Henning Christoffersen er enig: ”På kurset kan man komme i omgivelser og lære at skifte vigtige dele, og lære det basale vedligehold af fryseren”, siger han.

Copyright © 2019 | Holm & Halby A/S