24.08.2026
Nyhed: Faster
Vi bliver endnu stærkere på specialdesignede LAF-løsninger
Holm & Halby styrker vores CleanZone-program med FASTER – en italiensk producent, der siden 1984 har udviklet og produceret LAF-kabinetter, sikkerhedskabinetter og løsninger til kontrollerede miljøer.
Men hvorfor endnu en leverandør?
Vi står allerede stærkt på LAF- og sikkerhedskabinetter. Med Berner tilbyder vi nogle af markedets mest avancerede sikkerhedsløsninger, mens danske LaboGene leverer sikre, funktionelle og veldesignede kabinetter. Begge med de nødvendige godkendelser og certificeringer.
Med FASTER føjer vi endnu en stærk leverandør til programmet – og især inden for specialdesignede LAF-løsninger er de interessante.
Når standardløsningen ikke er svaret
FASTER har stor erfaring med at tilpasse og udvikle LAF-løsninger til opgaver, hvor et standardkabinet ikke passer. Det kan være særlige mål, anderledes arbejdsprocesser, specifikke funktioner eller krav til integration i et eksisterende cleanroom.
Netop her er FASTER stærke. De er fleksible og hurtige til at omsætte konkrete behov til løsninger og er samtidig kendt for høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.
For vores CleanZone-team betyder samarbejdet, at vi får endnu flere strenge at spille på, når vi går ind i projekter med behov for specialløsninger. Vi har allerede stor erfaring på området – med FASTER får vi endnu en stærk og fleksibel leverandør at trække på.