Haier HYP-260Q Pro
Rysteinkubator med magnetisk drev, 260 liter
Præcis temperaturkontrol og stabil rystebevægelse til effektiv dyrkning af mikroorganismer.
Haier Biomedical HYP-260Q Pro er en avanceret rysteinkubator på 260 liter, udviklet til dyrkning af bakterier, gær og andre mikroorganismer.
Inkubatoren er velegnet til blandt andet protein- og DNA-produktion samt dyrkningsprocesser, hvor effektiv iltning, ensartet blanding og reproducerbare resultater er afgørende.
Den orbitale rystebevægelse forbedrer iltning og masseoverførsel i dyrkningsmediet og skaber gode betingelser for dyrkning med høj celletæthed og opskalering af processer.
Magnetisk direkte drev – præcision og stabilitet
HYP-260Q Pro er udstyret med Magnetic Direct Drive, som sikrer en jævn og præcis rystebevægelse med minimal vibration.
Den magnetiske drivteknologi giver stabil hastighedskontrol og mulighed for forskellige rystediametre, så bevægelsen kan tilpasses den enkelte applikation.
Kontrolleret acceleration og opbremsning bidrager til skånsom håndtering af prøverne og reducerer risikoen for sprøjt under dyrkningsprocessen.
Præcis temperaturkontrol og enkel betjening
Et effektivt kølesystem kombineret med intelligent temperaturregulering og optimeret luftfordeling sikrer ensartede dyrkningsbetingelser i hele inkubationskammeret.
Den integrerede 10" touchskærm giver overblik over temperatur, rystehastighed og procesforløb. Driftsdata og alarmer kan registreres og eksporteres, hvilket understøtter dokumentation og reproducerbarhed.
HYP-260Q Pro kan stables i op til tre niveauer og dermed øge dyrkningskapaciteten uden tilsvarende større behov for gulvplads.
Tekniske specifikationer
HYP-260Q Pro
- Kammervolumen: 260 liter
- Udvendige mål (B × D × H): 1030 × 840 × 625 mm
- Temperaturinterval: +4 til +65 °C
- Temperaturstabilitet: ±0,2 °C
- Temperaturensartethed ved 37 °C: ±0,3 °C
- Rystehastighed, 25 mm orbit: 30–300 rpm
- Hastighedsnøjagtighed: ±1 rpm
- Rystediameter: 25 mm (standard), 3, 12,5, 19 og 50 mm (tilvalg)
- Maksimal belastning ved ≤200 rpm: 20 kg
- Kammermateriale Rustfrit stål
- Drivsystem: Magnetisk direkte drev
Minimumstemperaturen afhænger af omgivelsestemperaturen (ned til 20 °C under rumtemperaturen). Udvendige mål er eksklusive dørhåndtag og hjul. Maksimal rystehastighed afhænger af rystediameter og placering ved stabling.
Fleksibel løsning til laboratoriets behov
HYP-260Q Pro kan tilpasses forskellige dyrkningsopgaver med et bredt udvalg af platforme og holdere til kolber, rør og mikroplader.
Haier
Haier er kvalitets producent af laboratoriefrysere, samt et stærkt program af centrifuger og rysteinkubatorer, som kombinerer høj kvalitet med attraktive priser