Det nyeste Kørekort seminar henvender sig til alle der arbejder i stinkskabe – både eksisterende brugere og kommende brugere af stinkskabe kan have udbytte af dette seminar.
Holm & Halby har i samarbejde med en række nøje udvalgte brugere, samt firmaet Lab-Vent, sammensat et seminar, der har til formål at kvalificere kursisten til at arbejde sikkert i et stinkskab.
På seminaret gennemgår vi de forskellige typer stinkskabe der findes på markedet, giver gode råd til valg af stinkskabe til netop din opgave, vi gennemgår styringer, hvordan man arbejder bedst og sikrest i skabet, lovgivning, tips og tricks og ikke mindst service og vedligeholdelse.
Der bliver i forbindelse med kurset afholdt en lille afsluttende prøve, baseret på indholdet på dagen inden udstedelsen af "Kørekortet".
Ønsker du at tilmelde dig et seminar kan du gøre det via www.seminarplan.dk