15.06.2026

Fryser-workshop - VidensDage’26

Deltag i en inspirerende dag med fokus på frysere – Få indsigt i den nyeste udvikling inden for Cryo-opbevaring, automatiseret fryseropbevaring og fryserrobotter.

Deltag i en inspirerende dag med fokus på frysere – få indsigt i den nyeste udvikling inden for Cryo-opbevaring, automatiseret fryseropbevaring og fryserrobotter.

Fryser-workshoppen afholdes som en del af VidensDage'26, og vi glæder os til at byde dig velkommen til en spændende dag fyldt med ny viden og inspiration.

Vi kickstarter dagen med et inspirerende foredrag af trend- og livsstilsforsker Julia Lahme, og vi forkæler dig med ekstra lækker mad i vores store Orangeri.

Dagens faglige program byder på to spændende oplæg.

Biobankernes centrale rolle
Regionernes Bio- og GenomBank (RBGB) ved Estrid Høgdall og Corrie Lynne Madsen sætter fokus på biobankernes centrale rolle i udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og personlig medicin. Du får et indblik i organisation og infrastruktur for RBGB, og hvordan standardiseret indsamling og opbevaring af biologiske prøver danner grundlag for forskning inden for blandt andet kræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og reumatologi.

Med udgangspunkt i ny forskning præsenteres erfaringer med opbevaring ved -70 °C som et bæredygtigt alternativ til den traditionelle -80 °C-standard, herunder betydningen for prøvekvalitet, energiforbrug og fremtidens biobankdrift. Oplægget afsluttes med perspektiver på biobankers betydning for biomarkørforskning, personlig medicin og fremtidens sundhedsforskning.

Moderne Cryo-opbevaring
Sammen med Haier - Daniele Pericolini - gennemgår vi den nyeste udvikling inden for moderne Cryo-opbevaring og automatiseret fryser opbevaring.

Du møder specialister fra branchen og får mulighed for at opleve automatiseret prøvehåndtering og fryserrobotter i praksis.

Efter oplæggene fortsætter workshoppen med breakout-sessioner, hvor du kan gå i dialog med specialisterne og få svar på konkrete spørgsmål.

Dato for Fryser-workshop:
Tirsdag den 6. oktober - Holm & Halby i Brøndby
- Tilmeld dig her

Pris: Gratis deltagelse

Læs mere om VidensDag´26 og se hele programmet her

Kontakt vores produktspecialister hvis du vil vide mere